Kvik søg

 
 
 
   
 
300 farveill. sider -    
Forlag: Alfa - 978-87-91191-59-6    
    

Pris: 269,-    

    
Brian Patrick McGuire
Den første europæer
Bernard af Clairvaux

Amerikanskfødte Brian Patrick McGuire, professor i middelalderhistorie ved Roskilde Universitetscenter, udgav i 2008 den anmelderroste Da Himmelen kom nærmere – Fortællinger om Danmarks kristning 700-1300; en indkredsning af oprindelsen til vores nationale identitet.

Med Den første europæer – Bernard af Clairvaux løftes blikket til den europæiske identitet, fortalt gennem et levende portræt af én af middelalderens allerstørste og mest kontroversielle skikkelser: abbeden Bernard af Clairvaux. På den ene side var Bernard stærkt bevidst om sin position i internationale, magtpolitiske spil, hvor han bl.a. prædikede korstog. På den anden side lagde han grunden til en europæisk bevidsthed, som handler om internationalisme, samarbejde og fællesskab. Og så havde han blik for menneskets behov for venskab, spirituelt såvel som socialt.

Læs uddrag fra bogen - Klik her.

»McGuire kan den kunst at fortælle historie og er meget bevidst om sin rolle i den henseende. Man læser bogen som en roman, en levende beretning, sanset og nærværende, om en usædvanlig skæbne. Og stilen er klar som et glas vand. Lige til at drikke.« Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

»Der fortælles oplagt og med glød og i et for almindelige mennesker absolut tilgængeligt sprog om en af middelalderens store skikkelser ... man kommer så at sige ind under huden af en tidsalder, ser den indefra på en måde, som man fornemmer at denne tidsalders skikkelser selv ville have kunnet godkende.« Niels Højlund, Weekendavisen